22.3.19

Lidt uld til mig selv

 På en tur til Flensborg for nylig fandt jeg magasinet Designer Knitting (tysk trods titlen).
Der var opskrift på et spændende tørklæde i vævestrik, og jeg kastede mig ud i min første tyske opskrift.
Det er nu færdigt, strikket i jeansblå Kauni fra lageret og en beigegrå uld af samme tykkelse, også lagervare.
Det har været en god øvelse i vævestrik, og det skal nok også blive brugt.

En sweater er også blevet færdig. Endnu en gang efter opskriften til Ingen Dikkedarer, strikket i totrådet uld plus en tråd kid mohair.Sweateren har været næsten færdig nogen tid, men jeg for lidt af kit mohairen fra restlageret, og det har været svært at finde noget tilsvarende. Det lykkedes på messe i Middelfart i sidste weekend, så nu er de nederste kanter på bul og ærmer også blevet færdige.

Garnforbrug:
Sweater 390 gram
Tørklæde 194 gram

8.3.19

Sokker til børnegenbrug

Tre par børnesokker er blevet færdige og er klar til aflevering til Red Barnets børnegenbrug. Som en del af de tidligere børnesokker er de strikket i dobbelt Drops Delight. Der er stadig nogle nøgler i garnposen på lageret. Det blev købt engang til trøjestrik, men trøjen blev opgivet, så nu skal garnet bruges.

Garnforbrug: 171 gram

3.3.19

Lidt til for tidligt fødte børn

Den seneste tid er det mest hæklenålen, der har været i gang. Det er blevet til 31 gopler og sprutter til Spruttegruppen, og jeg har tænkt mig, at produktionen skal fortsætte frem til efterårets kreative messe i Fredericia. Her plejer Spruttegruppen at deltage med en stand og tage mod hæklerier.
Med disse har jeg vist lavet sammenlagt 405 gopler og sprutter indtil nu.

Garnforbrug:
Tilsammen vejer sprutter og gopler 643 gram.