22.2.21

Lidt flere hæklede sprutter

 Så var kurven med hæklede sprutter fyldt igen, og det var tid til montering. De ryger alle i posen til for tidligt fødte og "englebørn".

Garnforbrug:

I alt 394 gram


21.2.21

To gange tørklæde

Resterne af det stribede halstørklæde er blevet forvandlet til endnu en udgave sammen med lidt grå uld/bomuld.

Denne gang blev det til forskellige striber - hver farve med en ny strib. Selv om det er samme garn, er tørklæderne blevet ret forskellige. Jeg har taget et billede med af tørklæde nummer ét til sammenligning.

Garnforbrug til tørklæde 2: 161 gram



Coronastrikketid

 

Med hjemmearbejde og alle fritidstilbud lukket ned er der god tid til at strikke. 
Hør og en hørblanding fra lageret er strikket sammen til endnu en "Ingen dikkedarer". Den får muligvis en grå farvning på et tidspunkt.
Desuden er tynd laksefarvet uld strikket dobbelt til to små børnesweatere. De skal vaskes, og så ryger de i posen til et velgørende formål sammen med huen, der også er blevet til af restegarn.

Garnforbrug:
Hørsweater 439 gram
To børnesweatere 238 gram
Børnehue 38 gram

14.2.21

Lidt småprojekter


For flere år siden købte jeg seks nøgler af Tusindfryds Engleuld for at strikke et sjal i retfelter, jeg havde set mig lun på. 
Jeg nåede at strikke det første felt, før jeg fortrød og gemte garnet væk.
For nylig så jeg Flittiglises streaming om striber og kom til at tænke på garnet på lageret, da jeg så halstørklædet Roulade. Nu er det strikket og jeg er i gang med et mere - dog i andre striber og kombimeret med lidt uld/bomuld for at have garn nok.

Derudover er to par børnesokker med glimmer blevet klar til gavekassen. De er strikket af rester fra to par voksensokker i samme garn.

Garnforbrug:
Tørklæde 160 gram
Sokker ialt 75 gram

1.2.21

Et hovsaprojekt med vævestrik

 

Jeg havde helt glemt det gratis online-strikkemagasin Knitty.com, da jeg forleden løb ind i et link til det. 

Få minutter senere havde jeg fundet garn til et af de ældre projekter - det lille sjal Study Hall.

Det var sjov strik med borter i vævestrik. Hvis det skal strikkes en anden gang, bliver det nok lidt større. Men det er et fint tørklæde til en vinterjakke.

Garnforbrug: 160 gram totrådet uld - fra lageret :-)