30.7.16

Lidt mere fra restebunken

Sommerstrik bliver ofte små ting for mig. Nu er der gjort tre par grydelapper, en karklud og et par sokker til gavekassen færdige, alle i garn fra oprydning i reste-bunkerne. Der er stadig ukurrant garn til nogle karklude, inden jeg skal i gang med de lidt mere planlagte strikkerier igen.

Garnforbrug:
Sokker: 79 gram
Grydelapper: 225 gram
Karklud: 82 gram

Garnforbrug i alt i år: 5509 gram

20.7.16

Oprydning i garnlageret

I en næsten glemt strikkekurv lå en del hør- og hør/bomuldsgarn, som havde været forsøgt som flere forskellige strikketøjer, men uden succes. Nu skal der ryddes op, og resterne bliver derfor strikket til tykke grydelapper, som jeg nok kan finde modtagere til. Foreløbigt er det blevet til tre par - men der er garn til flere par endnu.
Uldne rester og mislykkede projekter bliver efterhånden til tykke hyggesokker. Et enkelt par er foreløbigt kommet af pindene.

Garnforbrug: Sokker 215 gram
Tre par grydelapper: 376 gram

Garnforbrug i alt i 2016: 5123 gram

16.7.16

Ferietid er (også) strikketid

Endnu et færdigt projekt er kommet af pindene. Denne gang et bestillingsarbejde i form af et trekantet tørklæde i superlækkert moskusgarn fra Grønland. Det har været længe undervejs, men nu er det klar til levering.
Mønsteret er Wisteria fra Drops - egentlig tiltænkt kid silk-garn, men det passer også fint til entrådet moskusgarn.

Garnforbrug: 118 gram (tæller ikke med i årets samlede forbrug, da det var garn fra modtageren af sjalet.)


14.7.16

Så kom der omsider lidt af pindene igen

Hov, der gik lige et par måneder (eller næsten tre), hvor der ikke rigtigt blev gjort noget færdigt. Men nu, hvor der er ferie med rigtigt dansk sommervejr, har jeg fået sluttet et par projekter af.
Det første er en bluse i et bomuld-silkegarn, der har været på lager meget længe, uden at jeg har fundet den rette anvendelse før nu. Det er blevet til en bred bluse med bladranker, som jeg tilfældigt faldt over på Hendes Verdens hjemmeside. Jeg har justeret lidt på længde og bredde, men grundlæggende er opskriften fulgt.
Garnforbrug: 344 gram.
Jeg har samme type garn i endnu to farver - nu skal det nok også forvandles til bluser, for det er lækkert i færdigstrikket udgave :-)


Et par sokker er også blevet færdige og ender i gavekassen. De er strikket af garn fra lageret.
Garnforbrug: 58 gram.











Denne trøje er nok mest til vinterbrug. Det er modellen Rimfrost fra Annette Danielsens bog "Vinterdage", men strikket i lidt andre farver.
Garnforbrug: 366 gram - fra lageret.

Garnforbrug i alt: 768 gram
Garnforbrug i år: 4532 gram


Nåh ja - så kom jeg lige til at supplere lageret lidt - med nogle cones med bomuld-uld fra Garnudsalg.dk og med en cone med silkegarn og et par cones med helt tynd koksgrå uld fra Garn Specialisten. Men det handler jo heller ikke om, at der ikke må komme nyt garn på lageret - bare der bliver brugt af det gamle :-D