Der var lige ét strikketøj mere, der blev færdigt i 2016. Det skete faktisk allerede midt i december, men jeg har vist glemt at dokumentere de uldne luffer her. Materialet er Kauni-garn, som efter strikningen er blevet valket et par gange i vaskemaskinen (40 grader - de får bare en ekstra tur, til størrelsen passer).
På før-billedet ligger en gul-grå nystrikket luffe ved siden af en i lilla og råhvid, som er valket til passende størrelse.
På efter-billedet er de gul-grå luffer nået ned i en størrelse, der passer til mig.
Garnforbrug: 56 gram
Samlet garnforbrug i 2016: 8422 gram
Ingen kommentarer:
Send en kommentar