25.3.18

En stribe småting

Et kig i garnlageret bragte lidt forskellige rester frem, og nu er en del af det forvandlet til noget lidt mere nyttigt.

Det er foreløbigt blevet til en hue og et pandebånd af lidt mere end et bundt Drops You 3-garn, som blev tilovers fra en sweater, jeg strikkede for flere år siden. Det blev strikket sammen med totrådet ud for at give lidt mere farve og struktur.

En nissehue er klar til jul, strikket i en rest rødt uldgarn og delvist efter opskrift fra bogen Nissehuestrik, som jeg lånte på biblioteket.

En lilla filtet projektpose er blevet til af garn, der var trevlet op fra en uelsket cardigan. Den er strikket efter opskrift fra en gammel Marianne Isager-kalender (men kunne nok godt være strikket uden opskrift.
Posen er strikket med 180 masker, strik rundt 48 centimeter, luk derefter 45 masker af, strik 45 masker, luk 45 masker af og strik ca. 10 cm videre på de sidste 45 masker. Lad maskerne hvile og strik 10 cm på de andre 45 masker. Strik de to bunddele sammen og sy resten af bunden. Filt i maskine - denne udgave skulle have tre gange vask, før den filtede tæt nok.

Endelig er der også blevet to par sokker klar - de grå til mig selv og de blå til gavekassen.

Garnforbrug:
Pandebånd 31 gram
Grå hue 81 gram
Nissehue 75 gram
Filtet pose 93 gram
Grå sokker 54 gram
Blå sokker 51 gram

Garnforbrug i alt i 2018: 2360 gram