17.10.21

Fra den store restekasse

 

Et slumretæppe i dobbelt uldgarn og et par små sokker er kommet af pindene.

Jeg var bange for ikke at have nok mørkebrun uld, så et par af banerne består af en tråd i brun og en tråd i sandfarvet.

Tæppet er samlet ved at strikke masker op i kanten af banerne og lukke de to kanter af samtidigt.

Garnforbrug:

Tæppe 928 gram

Sokker 35 gram

1.10.21

Sokker til gavekassen

 

Nu er endnu fire par sokker klar til at give videre til et godt formål. Endnu engang fra garnlageret, og jeg er lidt mere på vej mod målet om 52 par sokker (i gennemsnit et par om ugen) i 2021.

Garnforbrug: 

Ialt 224 gram

21.9.21

5 par sokker i små størrelser

 

For tiden prøver jeg at få brugt lidt af strømpegarnslageret (så jeg får en undskyldning for at købe nyt garn...).

Nogle af de skrappe farver er blevet til fem par børnesokker - strikket så store, som garnet strakte til.

Nu ryger sokkerne i gavekassen indtilvidere.

Garnforbrug: ialt 214 gram

5.9.21

3 par sokker til gavekassen


Projektet med at få brugt noget af strømpegarnet er i gang. Tre par sokker er blevet klar og ryger i gavekassen.

Garnforbrug:

Blå sokker 60 gram

Orange/røde sokker 50 gram

Lilla/orange sokker 37 gram

21.8.21

Godt gang i garnlageret

 

Jeg har sorteret lidt i gatnlageret og fandt noget lilla uld og mohair, som var forsøgt strikket sammen. Nu er det blevet til to ribhuer, som efter vask ryger i gavekassen.

Jeg har også en del kauni på lager. Nogle af de små rester er foreløbigt blevet til syv par filtede luffer, der også får plads i gavekassen.

Og så har jeg kastet mig ud i at få brugt ca. 10 nøgler stærktfarvet strømpegarn, indtil videre med to par sokker til gavekassen som resultat.

Garnforbrug:

Huer 93 gram

Store sokker 54 gram

Små sokker 41 gram

Luffer ialt 257 gram


8.8.21

Endnu et par projekter fra garnlageret


Jeg er meget glad for totrådet uld  men den lilla farve havde jeg svært ved at finde den rigtige ide til. Flere modeller er blevet begyndt, men opgivet igen.

Pludselig var ideen der: Ingen dikkedarer (i en række på mange), i det lilla garn strikket sammrn med en meget tynd, koksgrå entrådet uld. Den lilla farve blev dæmpet ned, men er stadig tydelig, og jeg har fået en ny, en lækker sweater, inden det bliver vinter.

Lidt andet fra lageret er også blevet strikket op. Et enkelt nøgle pink farveskiftegarn er sammr  med lidt hvidt strømpegarn blevet til et par sokker til gavekassen. Og noget tynd alpaca er strikket sammen med fire tråde til et par tykke halvvanter.

Garnforbrug:

Sweater 352 gram

Sokker 47 gram

Halvvanter 78 gram

31.7.21

Lidt fra garnlageret

Et 200 grams nøgle farveskiftende bomuld var købt til et tørklæde, men var lidt for farvestrålende til mig. I stedet blev det strikket dobbelt til tre karklude til gavekassen. Lidt andre rester er blevet til en grydelap, der kommer ud i spejderhuset. Og så er noget tynd silke efter nogle år på lageret og flere fejlslagne projekter blevet til en ribstrikket top. 

Garnforbrug:
Karklude 153 gram
Grydelap 45 gram
Top 160 gram


19.7.21

Uldstrik i sommervarmen

Fra det gamle garnlager - hvor der i nogle år har ligget nogle bundter entrådet ud i varierende tykkelse (lidt som flamégarn).

Omsider fandt jeg noget at bruge det til - en tråd af garnet er sammen med to tråde tynd uld (også fra lageret) blevet til et stort slumretæppe,strikket med 162 masker til en passende længde. 

Det kommer på lageret som en gave indtil videre.

Nu må jeg overveje, om der stadig er brunt garn nok til endnu et tæppe.

Garnforbrug: 1219 gram
 

17.7.21

Sommerbomuld

 

Så er lidt mere fra lageret (og enkelte nyindkøbte tilbudsnøgler) blevet klar - denne gang bomuldsprojekter. 

Det er blevet til endnu 21 sprutter til for tidligt fødte og fire karklude til gavekassen. Jeg købte bogen Yndlingsklude på tilbud, og så måtte nogle af opskrifterne prøves. 

Garnforbrug:

Sprutter 374 gram

Karklude 158 gram



4.7.21

Fra småtingsafdelingen

 

Jeg har gang i flere større strikketøjer, men lidt småt er også blevet færdigt.

Jeg fortsættermed vanterne, og to par i dobbelt garn er blevet filtet lidt i vaskemaskinen. Desuden er et par sokker blevet klar og et par hjemmesokker i en opskrift fra Drops, der skulle prøves. 

Dertil to karklude i et riflet, sjovt mønster - gratis fra Purl Soho.

Det hele ender i gavekassen.

Garnforbrug:

2par luffer 95 gram

2 karklude 73 gram

Sokker 50 gram

Hjemmesokker 76 gram


13.6.21

Så er glimmergarnet brugt

 

Nu bliver der ikke flere sokker med glimmer. Endnu 5 par er færdige, og de ryger i gavekassen. Måske skal jeg have et enkelt par af dem til jul, men det er nok til mig :-)

Derudover er jeg igang med at forvandle noget ukurant totrådet uld fra lageret til filtede luffer. Foreløbigt to par i én tråd, der bagefter er filtet to gange i vaskemaskinen. Samme maskeantal, men garnet filter helt forskelligt. De næste luffer bliver i dobbelt garn.

Garnforbrug: 

Sokker ialt 270 gram

Luffer ialt 53 gram


29.5.21

Fra småtingsafdelingen


Restegarnet er i brug igen. Et par glimmersokker til gavekassen og ti sprutter til for tidligt fødte. Desuden en pose, der skal fores for at blive til strikkepose.

En kæmpe bærepose med sprutter er lige afleveret, så nu skal der samles et lager igen :-)

Garnforbrug:

Sprutter 165 gram

Sokker 51 gram

Pose 72 gram

24.5.21

Lidt til mig og lidt til gavekassen

Et bundt Manos Lace bliver uden problemer til et mere end to meter langt tørklæde. Det er Shimoda fra Marianne Isagers bog Strikkepinde og spisepinde  som jeg fandt på biblioteket. Mønstret er ikke så tydeligt i det flerfarvede garn, men jeg ved, at det er der.

Derudover er to par glimmersokker blevet klar. Garnet var et impulskøb i efteråret, og nu ryger sokkerne i gavekassen. Jeg har vist garn til seks par mere, og så meget glimmer skal jeg ikke selv have!

 Garnforbrug:

Tørklæde 105 gram

Sokker ialt 101 gram

16.5.21

Ny sweater og flere sprutter


Jeg har haft en del projekter i gang, men nu er sweateren Rødbede fra Marianne Isagers bog "Spis og strik" kommet af pindene.

Garnet var tiltænkt en cardigan af Annette Danielsen og næsten strikket færdig. Men alpacaen blev for tung til projektet, så jeg måtte finde en anden model.

Derudover er endnu 12 sprutter til for tidligt fødte gjort færdige.


Garnforbrug:

Sweater (alpaca kombineret med en meget tynd uldtråd) 442 gram

Sprutter 235 gram

12.5.21

En hurtig bluse

Noget gråt og noget blåt høragtigt garn fra mit gamle garnlager viste sig at passe præcist til trøjen Æble fra Marianne Isagers bog Spis og strik.
Det ryddede lidt ud på lageret og er blevet en god bluse til kølige forårs- og sommerdage. Og så var den også hurtigt strikket :-)

Garnforbrug: 530 gram




10.5.21

Huer uden for sæsonen

 

Det er ikke lige tiden til uldne huer. Men to nøgler sort garn skulle ryddes af vejen, og så måtte der strikkes huer. De kommer i kassen tilvarmestuen i byen. Det er også blevet til et par gulstribede sokker. De er strikket af resten af et bundt håndfarvet Knæk cancer-garn fra Flittiglise i Esbjerg plus plantefarvet gult strømpegarn fra min egen farvegryde.

Garnforbrug:

Sokker 49 gram

3 huer 208 gram

3.5.21

Tre par sokker og en bold

Så har jeg lidt gang i sokkestrikkeriet igen. Et par grå med snoninger af strømpegarn med cashmere, som jeg har fået i gave. Resten af det grå er strikket sammen med en rest håndfarvet fra Flittiglise i Esbjerg. 
Desuden er det blevet til et par i strømpegarn med bambus - de kommer nok i gavekassen.

Og så har jeg haft gang i hæklenålen - jeg så et billede af en stjernebold, som jeg måtte google opskriften på og prøve. Den kommer også i gavekassen. 

Garnforbrug:

Grå sokker 54 gram

Grå med striber 54 gram

Grønlige sokker 57 gram

Bold 51 gram

27.4.21

Ugens høst af sprutter

 

Endnu en håndfuld sprutter til for tidligt fødte er blevet klar. Nu må jeg vist snart have afleveret nogen.

Jeg er nået til bunden af en restepose, jeg fik i efteråret, og jeg er i gang med mit eget garnlager igen.

Garnforbrug til 14 sprutter:

152 gram

19.4.21

Mere til gavekasserne

 

Der er brugt lidt mere garn fra lageret. 
Det er blevet til en varm ulden hue og 17 sprutter til for tidligt fødte. Alt dette ryger i gavekasserne.

Desuden er der strikket en cardigan til mig selv - men garnet trak sig sammen i vask, så jeg er nok nødt til at trævle noget af den op og strikke om igen, så den passer lidt bedre.  Jeg skal bare overveje, om jeg så skal vaske det ekstra garn først.

Garnforbrug:
Hue 61 gram 
Sprutter 265 gram
Cardigan 253 gram




11.4.21

Sprutter igen

 

Så blev kurven med hæklede sprutter fyldt igen, og det var tid til at gøre dem færdige. 22 stk. Blev det til i denne omgang - nu skal jeg vist snart have dem leveret videre.

Derudover er det blevet til en karklud - der var et nøgle tyk bomuld i en restepose, jeg har fået til sprutter, og det var for tykt at hækle af.

Garnforbrug:

Sprutter 456 gram

Karklud 57 gram



28.3.21

Lidt gaver og lidt til mig selv

 

Når strik er ensformigt, kan det tage mig lang tid at gøre færdigt. Men nu er en lækker sweater i meleret merino fra Garnspecialisten omsider klar til brug.

Der er også afsluttet et par sokker, som kommer i gavekassen og to hundebamser mere til Hospice Søholm.

Garnforbrug:

Sweater 315 gram

Sokker 75 gram

2 bamser 136 gram

21.3.21

Fra garnlager til gode formål

 

Uldgarn fra lageret er blevet til tre små sweatere, som snart bliver afleveret til en lokal børne-genbrugsbutik. 

Desuden har jeg forsøgt mig med at hækle et par støttebamser til Hospice Søholm. Der skal nok laves lidt flere, før jeg sender en pakke afsted.

Garnforbrug:

Rød sweater 148 gram

Blå sweater 177 gram

Lilla sweater 152 gram

Bamser 141 gram

10.3.21

Lidt nyt og lidt fra lageret

Engang i efteråret faldt jeg for et retstrikket tørklæde med blondekant iden lokale garnbutik. Det var strikket i Tibet - yak og merino og utroligt blødt. 

Nu er tørklædet færdigt, og jeg strikkede, til garnet var brugt op :-)

Der er også hoppet to børnetrøjer af pindene, henholdsvis i en og to tråde uldgarn. De bliver gemt til en af de lokale børnegenbrugsbutikker, og der er vist lagergarn til lidt flere børnetrøjer.

Garnforbrug:

Tørklæde 200 gram

Lyseblå trøje 122 gram

Mørkeblå trøje 90 gram
 

22.2.21

Lidt flere hæklede sprutter

 Så var kurven med hæklede sprutter fyldt igen, og det var tid til montering. De ryger alle i posen til for tidligt fødte og "englebørn".

Garnforbrug:

I alt 394 gram


21.2.21

To gange tørklæde

Resterne af det stribede halstørklæde er blevet forvandlet til endnu en udgave sammen med lidt grå uld/bomuld.

Denne gang blev det til forskellige striber - hver farve med en ny strib. Selv om det er samme garn, er tørklæderne blevet ret forskellige. Jeg har taget et billede med af tørklæde nummer ét til sammenligning.

Garnforbrug til tørklæde 2: 161 gram



Coronastrikketid

 

Med hjemmearbejde og alle fritidstilbud lukket ned er der god tid til at strikke. 
Hør og en hørblanding fra lageret er strikket sammen til endnu en "Ingen dikkedarer". Den får muligvis en grå farvning på et tidspunkt.
Desuden er tynd laksefarvet uld strikket dobbelt til to små børnesweatere. De skal vaskes, og så ryger de i posen til et velgørende formål sammen med huen, der også er blevet til af restegarn.

Garnforbrug:
Hørsweater 439 gram
To børnesweatere 238 gram
Børnehue 38 gram

14.2.21

Lidt småprojekter


For flere år siden købte jeg seks nøgler af Tusindfryds Engleuld for at strikke et sjal i retfelter, jeg havde set mig lun på. 
Jeg nåede at strikke det første felt, før jeg fortrød og gemte garnet væk.
For nylig så jeg Flittiglises streaming om striber og kom til at tænke på garnet på lageret, da jeg så halstørklædet Roulade. Nu er det strikket og jeg er i gang med et mere - dog i andre striber og kombimeret med lidt uld/bomuld for at have garn nok.

Derudover er to par børnesokker med glimmer blevet klar til gavekassen. De er strikket af rester fra to par voksensokker i samme garn.

Garnforbrug:
Tørklæde 160 gram
Sokker ialt 75 gram

1.2.21

Et hovsaprojekt med vævestrik

 

Jeg havde helt glemt det gratis online-strikkemagasin Knitty.com, da jeg forleden løb ind i et link til det. 

Få minutter senere havde jeg fundet garn til et af de ældre projekter - det lille sjal Study Hall.

Det var sjov strik med borter i vævestrik. Hvis det skal strikkes en anden gang, bliver det nok lidt større. Men det er et fint tørklæde til en vinterjakke.

Garnforbrug: 160 gram totrådet uld - fra lageret :-)

28.1.21

Den store garnoprydning

 

Så fik jeg brugt resten af det alt for tykke, men lækre uldgarn, 1200 gram er blevet til et stort tæppe. Jeg slog masker op som til den grå udgave før jul, men opdagede, at jeg havde 200 gram mere. Tæppet ville derfor blive for langt, så de sidste to nøgler blev i stedet brugt til at samle masker op og strikke en bred, perlestrikket kant i siderne. 

Derudover er også et par glimmersokker og to små undertrøjer blevet færdige.

Altsammen ryger i gavekassen.

Garnforbrug:

Tæppe 1200 gram

Sokker 57 gram

Undertrøjer hhv. 50 og 43 gram


16.1.21

Oprydning i resterne

 

Fra bomuldsresterne er der dukket lidt småting op: To karklude, en lille vest og 13 blæksprutter til for tidligt fødte. Der er mange rester endnu, så jeg kommer til at fortsætte med flere sprutter og måske også andre småting.

Garnforbrug:

2 karklude 105 gram

Vest 59 gram

13 sprutter 299 gram

12.1.21

Så er der gang i 2021

På webstrikkernes weekend i slutningen af september sidste år så jeg et "Dubai-sjal" i dobbeltstrik. Jeg hat tidligere strikket det efter opskriften, men også to gange i ensfarvet, hvor mønstret blev skabt i ret- og vrangmasker.

Nu skulle det prøves i dobbeltstrikke-udgaven, og jeg havde tyndt uldgarn i grå og hvid på lageret. Jeg gik i gang med utroligt mange masker i december, og nu er projektet færdigt. Jeg glæder mig til ar bruge det store, lette sjal :-)

Derudover er en lille ulden drengetrøje også blevet færdig. Den ryger i posen, som skal leveres i børnegenbrugsbutikken, når butikkerne åbner igen.

Garnforbrug:

Sjal 268 gram

Børnetrøje 214 gram


2.1.21

Garnoprydning

 

Blandt nogle bundter plantefarvet farn på mit lager fandt jeg i julen to cones med tynd uld i "børnefarver". De er nu på vej til at blive strik til Mødrehjælpens lokale børnebutik, samtidig med at jeg får afprøvet nogle gemte opskrifter. 

 Foreløbigt er det blevet til en cardigan fra Susie Haumanns bog "Det bedste" og en meget lille sweater fra "Strikkede babydrømme".

Jeg tror, sweateren skal prøves igen i det røde garn, selv om jeg så må regne opskriften om.

Garnforbrug:

Cardigan 163 gram

Sweater 65 gram

To karklude 107 gram