3.12.22

To par små sokker

 Der er smuttet to par sokker af pindene. 

Restegarn og derfor små størrelser.

Garnforbrug: I alt 82 gram


13.11.22

Seks par sokker og en hue i restegarn

Når jeg ikke har lyst til større strikketøj, bliver det ofte til sokker. Nu er seks par blevet færdige, aller fra garnlageret, så størrelsen bliver, hvad garnet rækker til.
Der er også kommet en hue af pindene - det hele ryger i gavekassen.

Garnforbrug:
Sokker ialt 259 gram
Hue 49 gram

22.10.22

Færdiggørelsesdag

 I næste weekend er der krea-messe, og det bruger jeg hvert år til at aflevere nogle hæklede sprutter til Spruttegruppen. Der var en masse halvfærdige sprutter i kurven, og de er nu blevet helt færdige. Det er en kombination af englesprutter som par til forældre, hvis børn ikke klarer sig, og nogle sprutter til kuvøsebørn.

Desuden er der blevet er par restesokker færdige og en hue i dobbelt strømpegarn, strikket med masser af små rester.

Garnforbrug:

Sprutter 266 gram

Englesprutter 136 gram

Sokker 66 gram

Hue 58 gram





9.10.22

Fra restekassen

På det seneste har de små strikkeprojekter fået medt strikketid. To huer og ni par sokker er kommet af pindene, alle strikket af små og større rester.

Garnforbrug:

2 huer 140 gram

9 par sokker 482 gram


 

14.9.22

Lidt færdige projekter

 

En sweater i alpaca og meget tynd uld i favoritmodellen Ingen dikkedarer er kommet til verden. Garnet er fra hjemmelageret. Det er lige i rette tid, inden temperaturen på arbejdet skrues ned på 19 grader fra næste uge. 

Desuden er det blevet til tre par filtede luffer og fire par sokker, alle af restegarn. Den slags bliver der nok mere af i den kommende tid.

Garnforbrug:

Luffer i alt 164 gram

Sokker i alt 180 gram

Sweater 466 gram

14.8.22

Resteprojekter



Seks par sokker og fire huer er blevet til af lidt garn fra lageret. 

Sokkerne er strikket i diverse rester og ukurante nøgler garn, og det bliver til nogle flere par inden så længe,

Huerne er strikket af et blødt uldgarn, som jeg fik to nøgler af for længe siden. Nu skulle de udryddes, og huerne og de fleste af sokkerne bliver foræret væk.

Garnforbrug:

Sokker 350 gram

Huer 200 gram


17.7.22

Så røg der pludselig noget af pindene

 Gennem foråret har jeg slået op til en hel del projekter,men ikke rigtigt gjort nogen færdige. 

Det har jeg gjort noget ved nu - foreløbigt med fire nye trøjer.
Den brunlige Ankers trøje er strikket i et dyrt, håndfarvet garn af uld/silke, mens de tre andre er lavet af garn fra lageret.
Garnforbrug:

Blå Anker 364 gram

Stribet 264 gram

Ret/vrang 322 gram

Brun Anker 348 gram



3.7.22

Klar til efterår

For en måneds tid siden fik jeg en pose rester af strømpegarn med en opfordring til at få noget ud af dem. Det er blevet til foreløbigt seks huer - plus to i alpacarester fra mit eget garnlager. 

Der bliver nok en eller to mere, og de ryger i kassen til salg hos en af de lokale spejdergrupper.

Garnforbrug:

293 g strømpegarn

86 g alpaca
 

28.5.22

Et hold sprutter er klar til levering

 Nu er 36 hæklede sprutter gjort færdige.

Denne gang er det blevet til 10 englesprutter og 26 almindelige sprutter. De kommer på lager, til jeg finder en dag til levering.

Garnforbrug:

Englesprutter 126 gram

Alm. sprutter 480 gram



22.5.22

Lidt praktiske projekter

 

Det bliver ikke gjort så meget færdigt for tiden, men lidt er kommet af pindene.

Det største projekt er endnu en Ingen Dikkedarer-sweater i koksgrå uld.

Desuden er der strikket og filtet et par luffer til gavekassen, og en mørkeblå karklud.

Hæklenålen har været i gang med to tætte frugtposer til rygsækken og tre tynde net til brug, når der købes frugt.

Garnforbrug:

Sweater 330 gram

Karklud 42 gram

Luffer 32 gram

Frugtposer 96 gram

Tre net 56 gram

25.3.22

Så blev der gjort lidt færdigt igen

Jeg har haft en periode, hvor det var sjovest at starte på nye projekter. Men nu bliver der gjort lidt færdigt igen. 

Det er blevet til 20 hæklede sprutter tilfor tidligt fødte. 

Desudrn en trøje i et tungt viscosegarn, som jeg har haft svært ved at finde et projekt til. Måske vil jeg bruge den, måske bliver den foræret væk. 

Derudover er jeg gået i gang med at strikke og filte nogle luffer, som skal gives til et godt formål i den kommende vintersæson. De er strikket i Kaunigarn fra lageret, og indtil videre er det blevet til fem par.



 

Garnforbrug:

Luffer 230 gram

Sprutter 316 gram

Trøje 598 gram

5.2.22

Nyt fra garnlageret

En blå sweater kom pludselig til verden - med opskrift fra Annette Danielsens bog Tæt på Ækvator og garn fra Hjelholts Uldspinderi. Jeg har strikket prøver på sweateren før, men ikke været tilfreds med mønsteret. Pludselig kom jeg til at tænke på et kit, jeg havde købt hos Hjelholt, men ikke været tilfreds med. Og det var garn, det passede perfekt til det fine mønster.

I engarnkasse var der også luidt rester, der kunne blive til et par grydelapper. De kommer ud i spejderhuset ved lejlighed.

Garnforbrug:

Sweater 389 gram

Grydelapper 136 gram


22.1.22

Så forsvandt der lidt fra garnlageret

Lidt projekter er gjort færdige (men der er flere halvfærdige...)

En grøn sweater i meget gammelt uldgarn fra lageret. Strikket i tre tråde af det tynde garn, så den er godt varm til udendørs aktiviteter.

To par børnesokker af restnøgler. De kommer i gavekassen.

En restekarklud af ukurant bomuldsgarn.

12 englesprutter til for tidligt fødte, der ikke overlever.

20 sprutter til for tidligt fødte.


Og fem coronaer til brug som gaver.

Garnforbrug:

Englesprutter 140 gram

Sprutter 356 gram

Sokker 94 gram

Karklud 58 gram

Coronaer 144 gram

Sweater 470 gram






 

8.1.22

Sprutteflok

Der kom en efterlysning af englesprutter til for tidligt fødte, der ikke klarer sig.

Og så måtte jeg jo i gang med hæklenålen. Der skal nu nok laves lidt flere, før jeg sender dem ud i verden, og det er også sjovt at lave almindelige sprutter i glade farver ind imellem.

Garnforbrug:

Ialt 510 gram



2.1.22

Årets første færdige projekter

Indrømmet - der var et par ting, der var klar inden nytår. Men jeg har ikke vist dem her, og så tæller de med i 2022.

Trøjen bliver en favorit - blå Manos de Uruguay i merino med rosa, grønne og pink farvestænk, strikket sammen med en blå silkemohair i den ofte brugte model Ingen Dikkedarer. 
Første bundt af merinoen blev egentlig købt til et tørklæde, men opgivet igen. Så købte jeg to bundter mere, men først da jeg så en kombination med silkemohair, faldt ideen på plads.

Et gråt tørklæde i silkemohair er også afsluttet - modellen Sky fra Önling. Det er lidt for stort, men brugbart.

Så er et tyndt tørklæde i dyr silkemohair fra Tøndering Strik møjsommeligt trevlet op og strikket om. Det var glatstrikket, men alt for langt. Nu er garnet i stedet rundstrikket og et mere passende forhold mellem længde og bredde.

Det ret lille blå sjal var et impulskøb af plantefarvet garn sammrn med opskriften. Det skal nok blive brugt i vinterkulden.

Og så er der hæklet fire coronaer. Den lille er til mig selv, mens jeg tænker, at mine nevøer skal have de tre andre.

Derudover havde jeg glemt en brun Ingen Dikkedarer-bluse i silkegarn fra efteråret.

Garnforbrug:
Trøje 322 gram (ca. 2,5 bdt. merino og knapt 5 ngl. silkemohair)
Coronaer ialt 180 gram
Gråt sjal 96 gram
Plantefarvet sjal 122 gram
Isagertørklæde 98 gram
Brun bluse 280 gram