1.2.09

Startitis... nu igen :-)

Det er altså svært at lade være med at begynde på noget nyt, når der er garn på lager og masser af lokkende opskrifter!
Jeg har investeret i Helga Isagers første opskrifthæfte og er i gang med en Olive - i tyndt Supersoft-uldgarn fra Marianne Svit samt nogle rester af især Isager-uld til halskant/bærestykke.
Og så faldt jeg (endnu en gang) over en mysterie-opskrift på nettet. Denne gang er det Lankakomeros Vernal Equinox Shawl (forårsjævndøgnssjal), der strikkes som en halvcirkel, i hvert fald i de første tre mønsterdele, der er offentliggjort lige nu. Jeg var blevet lidt tilbageholdende med mysterie-strikkerierne efter et par opskrifter, der viste sig ikke helt at falde i min smag. Men nu er jeg hoppet med på ideen igen og har strikket de tre første mønstre. Garnet er Lucca ultrafino fra www.garn.dk.

1 kommentar:

Lavendel sagde ...

Hej - hvor er det flot, det grønne.
mvh Lavendel/Lone fra Lavendelgården