30.12.16

Flere sokker fra garnlageret

Dette bliver vist årets sidste færdig-gørelsesrunde. Denne gang er det blevet til tre par sokker - to til giv-væk-kassen og ét til mig selv. Alle sokkerne er strikket af garn fra lageret.
Jeg er i færd med at bruge 20 nøgler gråmeleret Mor Åse-garn - det bliver nok til syv-otte par sokker i varierende størrelser, og der er sikkert nogen, der godt kan bruge dem.
Derudover eksperimenterer jeg med mønsterstrikkede sokker til gavekassen. Dette par er helt efter egen ide, men de næste får vist inspiration efter en lækker julegavebog - Færøsk Strikkebog.
Par nummer tre i denne runde er med mønstret fra Blueberry Waffle Socks. Det passede godt, når garnet nu var blåbærfarvet. Det er "genbrugsgarn" - noget håndfarvet strømpegarn, jeg fik engang og strikkede et tørklæde af. Dette brugte jeg aldrig, og derfor blev det trevlet op og genbrugt som sokker. Blåbærsokkerne er til mig selv.

Garnforbrug:
Mor Aase-sokker 144 gram
Mønstersokker 62 gram
Blueberrysokker 78 gram

Garnforbrug i alt i 2016: 8366 gram

Ingen kommentarer: