21.1.18

Bloktilskud og gavesokker

Jeg har en del større projekter i gang, og strikketiden er begrænset. Derfor bliver der ikke så meget færdigt for tiden.
I dag er der dog dukket et par projekter frem fra færdiggørelsesbunken: En bluse til mig selv - Bloktilskud fra Bente Geils bog Strik for syv sytten, men strikket kortere, så den har bluselængde. Den er strikket i en uld-bomuld fra Garnudsalg.dk, som jeg købte for længe siden på tilbud. Den bliver nok lavet igen, men så bliver det i trotrådet uld, der falder pænere end den lidt slaskede uld-bomuld-blanding.
Derudover er det blevet til to par små børnesokker, som skal afleveres i børne-genbrugsbutikken, mens det stadig er vinter.

Garnforbrug:
Bluse 226 gram
Sokker 20 +26 gram

Garnforbrug i alt i 2018: 510 gram

Ingen kommentarer: