22.3.19

Lidt uld til mig selv

 På en tur til Flensborg for nylig fandt jeg magasinet Designer Knitting (tysk trods titlen).
Der var opskrift på et spændende tørklæde i vævestrik, og jeg kastede mig ud i min første tyske opskrift.
Det er nu færdigt, strikket i jeansblå Kauni fra lageret og en beigegrå uld af samme tykkelse, også lagervare.
Det har været en god øvelse i vævestrik, og det skal nok også blive brugt.

En sweater er også blevet færdig. Endnu en gang efter opskriften til Ingen Dikkedarer, strikket i totrådet uld plus en tråd kid mohair.Sweateren har været næsten færdig nogen tid, men jeg for lidt af kit mohairen fra restlageret, og det har været svært at finde noget tilsvarende. Det lykkedes på messe i Middelfart i sidste weekend, så nu er de nederste kanter på bul og ærmer også blevet færdige.

Garnforbrug:
Sweater 390 gram
Tørklæde 194 gram

Ingen kommentarer: