18.3.07

Godt man har et strikketøj!

Det blæser i aften - også på Læsø!
Jeg skulle bare på en søndagstur til øen halvanden time ude i Kattegat i forbindelse med mit arbejde - afsted med færgen fra Frederikshavn kl. 8.50 og retur igen fra Vesterø kl. 15.00.
Men snydt - det blev jeg! Eftermiddagsfærgen var aflyst på grund af blæst, men meldingen var, at aftenfærgen nok ville sejle. Ind på det eneste åbne sted, hvor man kunne komme i læ for vejret og vente... og så kom meldingen kort efter klokken 18, at dagens sidste færge heller ikke ville komme afsted.
Lige nu er jeg altså "strandet" på Læsø - heldigvis blev der et ledigt hotelværelse (det var egentlig lejet ud til én, der skulle komme over med færgen...) - og så håber jeg, at færgen sejler mandag kl. 6.00, så jeg kan komme videre med toget fra Frederikshavn og sydpå til Fredericia og mit arbejde. Men jeg kan ikke være der fra morgenstunden!
Det er godt, jeg har strikketøj og computer med - så er der både tidsfordriv og forbindelse til omverdenen, så man kan blive lidt opdateret...

1 kommentar:

faxfraenspelsau sagde ...

Nej hvor nedren. Godt du havde strikketøjet med. Det blev da vist en laaaaang weekend.