30.9.07

Et nyt mysterium

Jeg er hoppet med på endnu et strikke-projekt, hvor jeg ikke på forhånd ved, hvad der kommer ud af det. "Secret of Chrysopolis" er en (især) tysksproget udfordring, som netop er startet. Der kommer et nyt afsnit til mønstret hver fredag, og jeg har foreløbig gjort den første del færdig.
Det bliver et bredt sjal, som jeg i strikker i entrådet Uruguay-garn fra http://www.handpaintedyarn.com/. Jeg har bestilt nogle bundter via Moni, der står for mysterie-strikningen, men er begyndt på sjalet med en varm olivengrøn i flere nuancer, som jeg havde på lager.
Nu er lageret så blevet suppleret med de nye bundter - i en mørk bordeaux, blå nuancer og en smaragdgrøn, som måske er lidt for kølig i farven for min smag. Men den skal nok blive brugt til et eller andet - på et tidspunkt...

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Neeej, er du allerede færdig, jeg er ved at gå i koma over det tynde garn og bruger også det samme som dig i en flerfarvet udgave, og det er så svært at se mønsteret, synes også at det er et svært diagram, ikke så nemt som MS3..

Marianne S sagde ...

Det ser spændende ud - jeg er selv med i SoC men venter på garn.
Jeg er ikke glad for at strikke i så tyndt noget garn, så jeg regner med at det bliver noget af en udfordring -