1.6.08

Der bliver da strikket lidt...

Selv om det kan være svært at se på bloggen, hvor jeg i øjeblikket er en sjælden gæst, så er strikketøjet fremme stort set hver dag. Jeg må heller komme med en lille opdatering på nogle af projekterne.
Marianne Isagers Viften fra Japan strik er blevet færdig og også monteret, så den er klar til brug - den bliver vistnok en gave. Modellen er strikket i et tilbuds-uldgarn fra BC Garn i en farve, som er lidt mere grønlig, end billedet antyder.
Det er også blevet til det første par sokker af Arwettagarnet, som jeg farvede for at dæmpe det skriggrønne udseende, det havde, da jeg fik det.







Og så er der begyndt på lidt nye strikketøjer - endnu en japansk rib efter Isager-opskrift, men denne gang i et totrådet uldgarn i to blå nuancer, købt på udsalg hos BC Garn for snart længe siden.



Jeg har også gang i en "Liselotte", som strikkes i en tråd Evilla-pladegarn i lys natur/grå/blålig og en tråd af et entrådet naturfarvet uldgarn fra "lageret".






1 kommentar:

Jette sagde ...

Dejligt at høre lidt fra dig igen, og Viften er bare flot og tror også det er en go' model, skal også have afprøvet noget fra den bog. Dine sokker er blevet fine, farven helt ok nu...