
Den første "Regn-dråber" er allerede blevet et hit til hverdags-brug, og der var tre bundter vinrød/ rødviolet New Zealandsk lammeuld på hylden (samme mængde som blev brugt til den første).
Den første strikkeprøve var et mix med en mørk bordeaux entrådet uld fra lageret, men jeg ville gerne have noget mere varmt i farven. Så et vildt forsøg blev gjort med noget entrådet Uruguay-uld, som har ligget på lageret meget længe. Det var oprindeligt gul-orange-brunt, men er blevet farvet over med rødt for at dæmpe "ildebranden" en lille smule.
Det har vist sig, at farverne blander sig til en varm meleret vinrød med orange og røde farvedryp - og Uruguay-ulden giver en lækker blødhed til lammegarnet. Så jeg har på fornemmelsen, at jeg er på vej med endnu en brugbar sweater :-)