7.1.17

Så er 2017 i gang

Måske når jeg lidt længere med at nedbringe garnlageret i 2017. I hvert fald er der allerede blevet tre projekter færdige - det hjælper nu også lidt, når det ene var godt i gang allerede inden nytår.

Det største af projekterne er et halstørklæde i tynd, totrådet uld med en grå medløbertråd.
Tørklædet er strikket i glatstrik på skrå med 80 masker, hvor det er bredest. For hver af de brede farvestriber vendes strikningen, så det glatstrikkede kommer på modsat side. Opskrift og medløbertråd er købt på strikkefestivalen på Fanø, mens det øvrige garn er fra lageret.

Der var en lille rest af medløbertråden, og den rakte præcis til en hue, strikket uden opskrift.

Derudover er det blevet til endnu et par herresokker i Mor Aase-sokkegarn. De ryger i gavekassen, måske til Kirkens Korshærs varmestue.

Garnforbrug:
Sokker: 140 gram
Tørklæde: 214 gram
Hue: 44 gram

Garnforbrug i alt i 2017: 398 gram

Ingen kommentarer: