10.10.20

I færdiggørelsestilstand

 Et lille sjal i Manos Lace og 18 sprutter til for tidligt fødte er blevet klar. 

Jeg tror, den kommende ferieuge skal bruges til at gøre nogle projekter færdige og måske få brugt noget af det garn, der er købt til konkrete projekter.

Garnforbrug:

18 sprutter 369 gram

Sjal 105 gram



13.9.20

Trøje, sjal og lidt mere

En trøje i nykøbt garn fra en restekasse i den lokale garnbutik og et sjal i Manos Lace er blevet færdige. Det samme er endnu en karklud med diagonalmønster.
Trøjen er strikket efter favoritopskriften Ingen dikkedarer, men med uregelmæssige vrangriller.

Garnforbrug:

Trøje 340 gram

Sjal 87 gram

Karklud 47 gram


 

29.8.20

Lidt striber

 Nogle garnrester er blevet til en karklud og en alternativ nissehue.

Garnforbrug:

Karklud 51 gram

Hue 91 gram

22.8.20

Karkludeproduktion

 I sommervarmen er det rart med strik i bomuld, og på det seneste er fire karklude blevet færdige. En i dobbelt garn af rester, og tre i diagonalt mønsterfea 3n sjov gratisopskrift fra Purl Sohos nyhedsbrev.

Garnforbrug: 203 gram

8.8.20

I færdiggørelseshumør

Det er længe siden, jeg begyndte på en tyk trøje i en tilbudsuld fra Garnudsalg.dk. Pludselig fandt jeg energien til at gøre noget færdigt, selv om vejret lige nu ikke er til tykke trøjer. Og det viste sig kun at tage tre aftener at strikke sidste del af bullen og de to ærmer på de ret tykke pinde. Opskriftrn er endnu en gang "Ingen dikkedarer".

Derudover er det også blevet til to karklude mere - en tyk til mig selv i dobbelt bomuldsgarn og en tyndere som indsats i et væddemål for sjov med en kollega, hvor gevinsten skal være en hjemmestrikket karklud, Jeg tror nu, hun får karkluden, uanset om det er mig, der vinder :-)

Garnforbrug:

Tyk karklud 79 gram

Tynd karklud 44 gram

Sweater 498 gram

2.8.20

Lidt lagerstrik

Nogle restenøgler i bomuld og bomuldsblanding er blevet til en lille babyvest og to karklude. 
Desuden er en mønsterstrikket bluse, der var blevet for bred i første vask, trevlet op og ændret til en glat model - Ingen dikkedarer endnu en gang.

Garnforbrug:
Bluse 275 gram
2 karklude 125 gram
Vest 49 gram

26.7.20

Lidt give-away fra restekassen


Jeg har været i gang med oprydning i et par garnkasser. Noget bliver foræret til en genbrugsbutik, noget bliver gemt - og så var der nogle nøgler i bomulds-, hør- og acrylblandinger, som kan bruges til småbørnstøj. Nu er der foreløbigt strikket to små veste og to t-shirts. Men der kan nok blive 3-4 småting mere. Det hele bliver foræret til Mødrehjælpens lokale genbrugsbutik.

Der var også et par nøgler i en tyk bomuldsblanding i bunken. De er blevet til et køkkenhåndklæde til mig selv.

Garnforbrug:
Håndklæde 76 gram
Marine vest 98 gram
Blå vest 64 gram
Lilla/hvid t-shirt 54 gram
Blå/hvid t-shirt 65 gram

2.7.20

Flere sokker i lagergarn

Tre par børnesokker mere i lagergarn er blevet færdige. De ryger i posen til Mødrehjælpens genbrugsbutik, ogjeg har endnu nogle nøgler af samme type garn, så jeg strikker videre.

Garnforbrug: 73 gram

21.6.20

Gang i sokkerne

Nu har jeg fundet ud af, hvad nogle nøgler multifarvet strømpegarn, købt i et supermarked engang, skal bruges til: Børnesokker til Mødrehjælpens lokale genbrugsbutik.
De første fire par er blevet klar - og der bliver en del flere!

Garnforbrug: 153 gram

15.6.20

Lidt nyt og lidt til at give væk

To par sokker i Coops strømpegarn er blevet færdige - i god tid, inden jeg skal bruge dem til efteråret.
Desuden er et MEGET langt tørklæde i japansk silkemohair fra Tøndering Strik blevet afsluttet. Jeg ville bruge alt garnet og strikkede lidt smallere end opskriften. Så må jeg leve med længden :-)
Derudover er det blevet til en lille t-shirt i uld fra lageret. Den ryger i en pose til Mødrehjælpens børnebutik sammen med, hvad jeg ellers finder på at strikke fra garnlageret. Der skal nok i hvert fald strikkes nogle sokker.

Garnforbrug:
Tørklæde 98 gram
Sokker 150 gram
T-shirt 40 gram

5.6.20

Sjal og sprutter


 Så er der brugt lidt fra garnlageret igen. Et sjal i en sjov facon af noget Drops Delight og 28 sprutter og gopler til for tidligt fødte børn via Spruttegruppen.

Garnforbrug:
Sjal 207 gram
Sprutter 403 gram.



23.5.20

Lidt fra det gamle garnlager

På det seneste har jeg været langt bedre til at sætte projekter i gang end at gøre noget færdigt. Men nu er to projekter trods alt blevet klar.
Et sjal fra bogen "Strik fra Island" er blevet realiseret af en gammel ufo - Læsøgarn, der blev købt sammen med en opskrift engang, men ikke var det rigtige for mig. Nu skal det nok blive brugt, men nok mest om vinteren :-)

Og så har jeg strikket en bluse i tynd hør fra lageret. Det var et sats, for garnet var skrig-turkis, og opskriften var til en bluse uden ærmer i Annette Danielsens bog "Indian dream", strikket i et helt andet garn. Blusen er strikket oppefra og ned, så jeg har tilpasset undervejs. Da sidste ende var hæftet, vaskede jeg blusen, bl.a. for at tjekke, hvor meget garnet krøb. Det så ok ud, så blusen blev smidt i vaskemaskinen med Dylonfarve, og nu har jeg en blækblå hørbluse :-)

Der er iøvrigt mere hør på lager, så næste projekt er i gang, også en model fra "Indian dream" . Og så leder jeg efter en god opskrift til nummer tre - jeg er ret vild med hør til sommerbrug :-D

Garnforbrug:
Sjal 201 gram entrådet uld
Bluse 305 gram hør

18.4.20

Så er der hæftet ender igen...

Ofte bliver næsten færdigt strikketøj liggende hos mig, fordi jeg ikke gider hæfte ender. Men nu er tre projekter gjort færdige.

Det største er trøjen "Uden undtagelse" fra Annette Danielsens bog Rub og stub. Dog strikket i et hør-/uldgarn, købt som to store cones på supertilbud hos Garnspecialisten. Jeg har allerede strikket flere modeller af garnet, der er utroligt rart at have på, og der er vist nok til mindst to-tre modeller endnu.

Så er Annette Danielsens corona-striksammen-tørklæde også blevet færdigt. Strikket i forårsagtige farver i totrådet uld fra hjemmelageret. Måske bliver det til mig selv, måske en gave...

Og endelig er endnu en strømpegarns-restehue blevet klar til at aflevere i vores spejderhus - i bintermånederne er der ofte børn, som ikke har husket at tage hue eller vanter med, så det er godt at have låneudstyr, der kan klare en tur i vaskemaskinen.

Garnforbrug:
Trøje 323 gram
Tørklæde 138 gram
Hue 43 gram

30.3.20

11 sprutter til for tidligt fødte

Endnu en lille portion hæklede sprutter og gopler er blevet færdige - fire par englesprutter til forældre, der mister deres barn og tre almindelige sprutter til de børn, der klarer sig, selv om de er meget små.

Garnforbrug:
199 gram

26.3.20

Lidt mere fra garnlageret

Så er fire karklude og et par restesokker blevet færdige. Endnu et lille indhug i det alt for store garnlager.
I karkludene har jeg eksperimenteret med forskellige stribemønstre, og sokkerne er et rigtigt resteprojekt, hvor seks små rester af strømpegarn er blevet brugt.

Garnforbrug:
Karklude 178 gram
Sokker 53 gram

14.3.20

Mere fra det store garnlager


Så er der hæklet lidt igen - ti blæksprutter og gopler til for tidligt fødte.
Det er også blevet til to par sokker til mig selv - rigtige resteprojekter af mange små rester af strømpegarn.
Derudover er der kommet en enkelt karklud i gavekassen. Jeg forærede ti klude væk sidste lørdag, så nu fylder jeg lidt op igen af de mørke farver bomuld, der ikke egner sig til at hækle sprutter af.

Garnforbrug:
10 sprutter 192 gram
Lyse sokker 62 gram
Røde sokker 56 gram
Karklud 50 gram

5.3.20

Lidt nyt og lidt oprydning

En del af et gavekort, jeg fik til min fødselsdag, er blevet forvandlet til uld/silkegarn til endnu et Dubaisjal. Det er strikket i én farve i ret/vrangmønster i stedet for opskriftens to farver, og jeg elsker det allerede.
Fra restebunken er det blevet til en karklud til gave, og så er tre små net til løg fra haven hæklet færdige. Dermed er resterne af noget tæppegarn fra genbrug brugt helt op, og jeg er klar til næste høstsæson.

Garnforbrug:
Sjal 181 gram
Karklud 37 gram
3 net 131 gram i alt

23.2.20

Tre par sokker og tre karklude

For tiden har jeg gang i nogle mindre strikketøjer. Tre par sokker og tre karklude er blevet færdige, alle af garn fra lageret.

Garnforbrug:
3 karklude 153 gram
Lyse sokker 51 gram
Røde sokker 56 gram
Turkis sokker 50 gram


12.2.20

Årets første sprutter er klar

Små projekter hjælper også på at reducere garnlageret. Bomuldsrester bliver ofte til sprutter til for tidligt fødte, og nu er de 14 første klar i 2020.

Garnforbrug: 244 gram

10.2.20

Nyt strik til mig selv

Pyntegrønt fra Annette Danielsens bog Knitting Fools blev en gråsort udgave hos mig.
Jeg har strikket den i garn fra lageret (tynd uld/silke, der har været strikket før i en bluse, der aldrig kom i brug). Denne gang kombineret med en tynd mohair fra Garnudsalg.
Derudover er et par grydelapper i restegarn blevet færdige. De ryger indtil videre i gavekassen.

Garnforbrug:
Bluse 291 gram
Grydelapper 112 gram