25.3.07

Fremskridt på strikkefronten

Godt nok har jeg (for) meget i gang i øjeblikket - men der sker da også lidt med nogle af strikketøjerne.
På "Cirkler" er jeg færdig med forstykke og ryg (mangler kun at sy skuldrene sammen med maskesting på både yder- og inderside, så trøjen ender som vendbar), og jeg er i gang med det første ærme, som jeg har valgt at strikke rundt og oppefra og ned. Det er et langsommeligt strikketøj, så det er rart at have noget andet i gang ind imellem.
Japansk rib nr. 3 i Isagers Højlandsgarn i farven "Krokus" skrider støt fremad. For- og bagstykke er nået til ærmegabet, og jeg er i gang med første ærme. Det er mit tag-med-i-toget-strikketøj, for det er dejligt let at bære rundt på.
Og så er jeg i gang med det sorte Netto-silkegarn. Det har drillet lidt, og jeg har lavet et par forgæves forsøg, men nu skal det være færdigt. Mønstret laver jeg, efterhånden som arbejdet skrider fremad.

2 kommentarer:

Christa sagde ...

Hej Lone! Hvor er du altså flittig og sikke lækre ting du får lavet!
Hyg´li´st Christa

Sus sagde ...

Vildt så meget du når, jeg sidder også med Cirkler, som du siger, sjovt, men langsommeligtarbejde, jeg er sikker på det er det værd