16.7.07

Sommerstrik

Nogen holder sommerpause med strikning - det gør jeg ikke...
Lige nu har jeg faktisk mange strikketøjer i gang, men de skal nok blive færdige :-)
Mystery Stole 3 er nået til tredje clue, og det blev strikket i weekenden.

Det farveglade strømpegarn, jeg fik fra Gitte i sidste runde af NHV5, er foreløbigt blevet til et par sokker, der kun mangler at få enderne hæftet (det sker i aften!)
Hvis jeg starter fra tåen, tror jeg, der kan blive endnu et par sokker ud af resten af garnet.

Jeg opdagede Hanami-tørklædet på nettet, købte mønster online og er nu i gang. Det bliver i en støvet grøn farve i entrådet Kauni, som får mønstret til at træde flot frem. Fletmønstret mangler et par rapporter endnu, inden jeg skal i gang med anden halvdel, der er et stadigt tættere hulmønster.

Og så kunne jeg ikke lade det lækre garn fra Dansk Mohair ligge. Det er nu ved at blive forvandlet til en mønsterstrikket "Agnethe", som Birthe P. hjalp mig med opskriften til - i butikken, hvor jeg så modellen og købte garnet, havde de kun forsiden af opskriften. Så jeg talte på den færdige model og fotograferede den med forventningen, at jeg selv skulle i gang med at lave en opskrift.

Nåh ja, der er også lidt andre strikketøjer i gang, men disse er dem, jeg strikker på i øjeblikket.

3 kommentarer:

Jette sagde ...

Hold da op hvor er du flittig, det er da også ligemeget om det er sommer eller vinter, strikke kan vi da altid, har også lavet 2 ting færdig mangler bare lige foto og filtning.

Tina Olsen sagde ...

Hejsa Lone..
Sikke en masse flot strik du er igang med, dejligt at der stadig er liv nogle steder her i blog land;-))
Meget flot blog du har, og smukke ting du strikker, jeg glæder mig til at føjge med i din blog;-))
Knus

Gitte B sagde ...

Du får da lavt noget, Lone :-). Flotte ting!
Er selv startet på de strømper, du har lavet. Men lavede opskriften om til alm. strømpepinde i stedet for 2 rundpinde - for dét kunne jeg ikke lige finde ud af. Nu går det fremad - håber bare de passer og sån't.
KH Gitte B