5.9.07

Hvis der nu var 28 timer i døgnet...

Det har knebet kraftigt med tiden til strik, blogging og meget andet de seneste måneder... det der arbejde tager for meget af min fritid!

Nå ja, der er en logisk grund til det - mine to kolleger er begge stoppet, hhv. 1. juli og midt i juli, og når jeg skal tænke og arbejde for to-tre personer, slår 37 timer om ugen ikke til! Det kniber endda at have nok i de 24 timer i døgnet ind imellem.

Den ene af de"forsvundne" var min nærmeste chef, og det er endt med, at jeg har overtaget hans job. Dvs. jeg har selv været i gang med at få ansat en ny kollega, og heldigvis er han startet for en uges tid siden, så jeg snart igen får tid til lidt andet end at arbejde, vaske tøj og sove.

Strikkefronten er som nævnt blevet forsømt, men lidt er det da blevet til. Mystery Stole 3 er strikket færdig i asymmetrisk udgave, men jeg synes så lidt om det, at der ikke er hæftet ender eller gjort andet for at få projektet sluttet af - jeg er stadig i tvivl, om jeg skal klippe halvdelen væk og strikke forfra i en mere symmetrisk version. Eller måske kunne de to dele bruges hver for sig med mere harmoniske makker-halvdele?

MS3-tvivlen har ikke afskrækket mig mere, end at jeg har tilmeldt mig den (mest) tysksprogede mysteriestrikning Secret of Chrysopolis, som starter i slutningen af september, og jeg har også bestilt tynd Uruguay-uld til projektet. Som "sidegevinst" er der endnu en webgruppe, hvor der kommer gode ideer til julegavestrikning. Det har fået mig i gang med et mønsterstrikket tørklæde i tynd petrolfarvet kid mohair fra hjemme-lageret - måske til mig selv, måske til en gave. Der skal nok komme et billede, når der er lukket af :-)

Ind imellem får jeg også et akut anfald af "startitis", men det er ikke blevet til så meget andet end strikkeprøver med ting fra garnlageret.

Lageret blev forresten suppleret lidt i søndags - jeg var på Husflidsmesse i Viborg og lod mig bl.a. friste af gode uldtilbud hos Karen Noe til lidt lunt vinterstrik. Men det er jeg (næsten) ikke begyndt med strikkeprøver af endnu ;-)

2 kommentarer:

Jette sagde ...

Kom lige til at tænke på om du har kigget på SOC under filer, der ligger mønster på fishermens socks, flere forskellige, nu hvor du nævner julegaveklubben....

Laila: sagde ...

Hej Lone

Pröv lige at se her:

http://www.pbase.com/glarge/image/84641270

Håber linket virker...

Hun har strikket MS3, og det er første gang, jeg har set det draperet flot.
Måske det motiverer dig til at gøre dit HELT færdigt.

Kh.

Laila i Schweiz