3.4.08

Næsten 200 liter garn

Jeg måtte lige se, hvad der gemte sig i bilen - og det viste sig at være op mod 200 liter blandet garn!
Jeg har lynsorteret sække og kasser, og diverse halvfærdigt strikketøj blev smidt ud - jeg har rigeligt selv ;-)
Så blev garnet delt op i 25 liters plastspande og baljer efter kvalitet, og resultatet blev:
  • 25-30 liter strømpegarn, heraf ca. 20 nøgler stærktgrøn Arwetta - har nogen en ide til brug af det? Der er næsten samme mængde i rustfarvet.
  • 20-25 liter bomuld, mest i pink og hvid
  • 25 liter uld, en stor del tykt "islændergarn", som nok kan blive til filtede hjemmesko
  • en pose (15 liter?) tyndt, blankt garn i dæmpede farver, sikkert beregnet til maskinstrik.
  • ca. 60 liter acrylgarn i alskens farver, bl.a. selvlysende gul, turkis og pink.
  • 30-35 liter tyndt maskingarn, sandsynligvis acryl.

Foreløbig har jeg samlet en bæreposefuld af garnet til en kreativ tiårig pige. Alt acrylgarnet og en del af bomuldsgarnet bliver nok doneret til den spejdergruppe, hvor jeg er leder (hvor garn bliver brugt til alt fra fletning af snore til afmærkning af stier gennem skoven og heksehår til sankthans).
Så er der uldgarn og strømpegarn tilbage - det kan f.eks. blive til indesokker til spejderhuset, hvor vi har en fælles kasse med den slags, så vi slipper på mudder på gulvene indendørs.
Det blanke garn og det tynde maskingarn bliver gemt, til jeg skal i gang med at prøve strikkemaskinen, som også fulgte med. Og her skal jeg også finde ud af, om bomuldsgarnet kan omsættes, f.eks. til karklude.

3 kommentarer:

Karina sagde ...

Det var da godt nok noget af en høst du der har gjort. Et helt garnlager i sig selv :-)

Jette sagde ...

Hold da op et lager, hvis ikke du kan få det brugt er der jo alle dem som strikker til Afrika osv.

Anonym sagde ...

tja jeg tænker også Røde Kors, en skolefritidsordning, et plejecenter eller andet sted, hvor strikke/garnglade mennesker findes
Sikke en høst :-)