1.2.09

Færdigt og i brug!

Anette Danielsens "Regndråber" kan godt blive en favorit-sweater hos mig. Den var hurtig at strikke trods de mange ribmasker, og med oppefra-og-ned-udformningen lykkedes det at udnytte garnet til den næstsidste meter! Faktisk måtte jeg lukke de sidste masker af med to tråde Navia, da den newzealandske lammeuld slap op en kvart omgang for tidligt.
Garnforbrug fra lageret: 300 g newzealandsk lammeuld og 200 g Navia i tynd, totrådet udgave. Der er ialt en meter Navia tilbage.
Og så er internettet en farlig ting... jeg faldt over nogle herlige vante- og sokkemønstre forleden, og det var let at købe en opskrift som pdf-fil, så jeg hurtigt kunne komme i gang. To aftener, og så var et par fiske-vanter i tyndt strømpegarn fra lageret færdige - de er ikke vejet, men har nok krævet ca. 60 gram garn ialt. Nu venter endnu en (gratis) opskrift fra samme designer - med små fugle i mønstret.

3 kommentarer:

Tineke sagde ...

Flot, den regndråber, det ser ud til at være en rigtig god og anvendelig trøje! Den må laves...

Jette sagde ...

Hvor er du hurtig til at få det af pindene, skønne regndråber du har lavet. Og de nye ting ser godt ud også.

Mariann sagde ...

Sikke nogle flotte strikkerier du får lavet. Regndråber er også på min "to-do liste" , og lysten er ikke blevet mindre efter at have set din :-)