For nogle måneder siden strikkede jeg en Olive efter Helga Isager-opskrift. Den kom til at ligge i skabet et stykke tid, for jeg var ikke sikker på, om jeg syntes om den. Men så fandt jeg den frem, og jeg blev så vild med den, at det nu er blevet til endnu én. Mens den første var i grå (en meget brugt farve i mit klædeskab sammen med sort), er nummer to i en mørk meleret blålilla - Supersoft købt på "ophørsudsalg" hos Marianne Svit i en farve, som består af en blålilla og en bordeaux tråd. Jeg er begyndt på endnu et sjal i samme garn-kombination - men bordeaux Supersoft og Kunstgarn i lidt stærkere farver (farve 05). Det bliver strikket fra den ene ende, så der bliver lodrette retriller i bordeaux og glatriller i flerfarvet. Det er endnu ikke tænkt færdigt, men får sikkert en kant i Supersoft strikket på.
3 kommentarer:
mums! sikke smukke farver du strikker i. jeg vil nu gerne se billeder med noget af det på, er det muligt?
kh.fra Island
Frida
Så var det godt du fik den ud af skabet ;)
Flotte ting på strikker.
Yt
Jeg er totalt forelsket i dit stribede sjal, det er bare så flot og sikke farver. Et sjal der vil være så flot her i vinter.
Send en kommentar