26.2.07

Ups - nye strikketøjer igen!

Jeg kom lige til at starte på noget nyt (eller rettere - genoptage et par strikketøjer, som jeg egentlig havde "dødsdømt").
Så nu er jeg altså i gang med nr. 3 af Isagers japanske rib - den, som jeg oprindeligt købte opskrift og blålig lyngfarvet Højlandsgarn til. Egentlig syntes jeg, at garnet var for stikkende, så jeg strikkede i stedet en udgave i totrådet Kauni (og endnu en i samme garn som gave). Men på en surftur på nettet så jeg en kommentar fra én, der havde gjort trøjen i det originale garn færdig og opdaget, at det blev ganske behageligt efter vask.
Nå ja, så faldt jeg under net-runden også over en opskrift, jeg kunne bruge et nøgle Opal-uglegarn til. Jeg var startet på et par sokker, men ikke tilfreds med garnet. Men så var der altså lige "Eagle's Flight", som jeg faldt for. Det ene sokkeskaft er færdigt, og det bliver et par favoritsokker!
Mere om begge projekter, når de kommer lidt længere end til næsten-lige-begyndt-stadiet... forhåbentlig inden alt for længe!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

I will not approve on it. I think polite post. Particularly the appellation attracted me to be familiar with the intact story.