5.5.07

Udenfor sæsonen

Det er ret så længe siden, jeg sidst har gjort status her på bloggen.
Der er nu heller ikke så meget strikkemæssigt at fortælle om, for jeg har været meget rundt i landet (og en enkelt tur i Litauen) arbejdsmæssigt. Strikketøjet har været med, men det er ikke blevet til nogen færdige resultater...

Nu har jeg så besluttet mig for, at jeg vil have i hvert fald én ting gjort færdig i bededagsferien. Der blev slået op i sidste weekend, og selv om det er lidt udenfor sæsonen, er jeg i gang med et Clapotis-tørklæde i blåturkise farver.
Garnet er Leone fra Four Seasons (80 procent uld og 20 procent acryl, dvs. en slidstærk strømpekvalitet), og med to nøgler - ialt 100 gram - regner jeg med at få ca. 2 meter tørklæde, når maskerne er løbet og enderne hæftet. Det sker forhåbentlig engang i morgen :-)
Opdatering kl. 17.40: Garnet er brugt, enderne er hæftet og tørklædet på vej i vaskemaskinen... :-)

4 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hej Lone!

Hvor stort blev det - er spændt på at se et billede af det? Har du fulgt opskriften mht. maskeantal og pind?

Hilsen
Mette

Lone sagde ...

Hmmm... det blev vistnok en ommer:-(
Bandarolen på garnet lovede, at det kunne tåle vaskemaskine på 30 grader - men det fik tørklædet til at filte.
Heldigvis var det tæt på to meter langt og ca. 35 cm bredt inden vask. Nu er det ca. 175 cm langt og under 30 cm bredt.
Det kan godt bruges, men det var ikke sådan, det var tænkt...

Lone sagde ...

Jeg glemte at fortælle - jeg havde strikket på pind 4 (jeg strikker ret fast, og garnet var fyldigt), og jeg valgte en bredde på 80 masker for at være sikker på at få længde nok på tørklædet.

Mette G. sagde ...

Hej Lone!

Hvor ærgerligt. Håber, at du kan bruge det alligevel?

Tak for oplysningerne.

Hilsen
Mette