Hvor lille er sandsynligheden egentlig?

Advarsel: Det her handler ikke om strik, men om en lille oplevelse, jeg havde i går, som har fået mig til at mindes sandsynligheds-regningen, jeg lærte noget om engang for meget længe siden ;-)

Jeg kom ned på banegården i Fredericia meget tidligt - kort før klokken 6 - fordi jeg havde en arbejdsmæssig aftale længere nordpå i Jylland.
Billetten blev købt, og i god tid gik jeg op på perronen, der var helt tom for mennesker. Men der stod en kuffert, som så ret forladt ud, og tanker om bombehunde, rulle-marie, afspærret banegård... røg gennem hovedet på mig.
Ingen syntes at have set kufferten, men jeg gik ud for at finde en DSB-ansat, der kunne tage sig af den... uden held, for der var ingen folk i nærheden.
Så tilbage på perronen og kigge lidt nærmere på kufferten. Der stod et for- og efternavn... hov, det har jeg da i forbindelse med mit arbejde mødt én, der hedder!
Efternavnet er lidt specielt, men hvorfor skulle hans kuffert stå her i Fredericia, tidligt om morgenen, når han vist bor i Sønderjylland? En opringning til telefonoplysningen - "vi har kun en af det navn...", og så ringer jeg til manden for at spørge, om han mangler en kuffert.
(Jeg er nok født som den hjælpsomme type, men jeg vil også nødigt have mit tog forsinket af, at der skal tilkaldes "fjerne-farlig-efterladt-kuffert-eksperter.")
Manden er ikke hjemme, men hans kone tager telefonen:
- Joh, han har glemt en kuffert og er selv på vej hjem i et tog mod Sønderjylland. De har prøvet at ringe til DSB, men telefonerne bliver først åbnet klokken 7...
Jeg tilbyder at prøve at finde en, der kan gemme kufferten - men der er stadig ingen DSB-folk at se nogen steder. Så jeg vælger i stedet at låse kufferten inde i en bagageboks og ringe til konen igen for at fortælle, at nu har jeg den altså...

... og så er det, jeg kommer til at tænke på, hvor stor sandsynligheden egentlig er for, at:

• man kommer ind på en banegård en tidlig morgen før de fleste andre (for mig sker det nok 15-18 gange om året),
• finder en efterladt kuffert (det har jeg aldrig gjort tidligere),
• ser at den er forsynet med navneskilt (det er mange kufferter, men langtfra alle),
• genkender navnet (flertallet af danskere har vel stadig et -sen-navn),
• opdager, at telefonoplysningen kun har én af det navn (de fleste danskere har vist navnebrødre og -søstre),
• ringer op ved seks-tiden om morgenen og straks får fat i én,
• og konstaterer, at kufferten faktisk tilhører manden, man har mødt et par gange, men aldrig oplevet som togbruger - eller har set i nærheden af Fredericia!

Nå, lige nu står hans kuffert i hvert fald hos mig, til vi finder ud af en "udleveringsforretning"!