16.12.07

Syv arbejdsdage til jule-/strikkeferie!

Pyyh... det har været et hårdt efterår!
Ingen tid til ferie, fordi mine to erfarne kolleger "forsvandt" i sommer og jeg har skullet lære en ny op, samtidig med at de daglige opgaver blev løst. Så siden juni har jeg kun haft én feriedag - og til gengæld er der brugt rigeligt med lørdage og søndage på arbejde (også i dag...)
Det betyder altsammen, at der har været (for) lidt tid til alt muligt andet, men strikketøjet har været nemt at hive frem ind imellem for at stresse af. Der er blot blevet startet mere, end der er sluttet af :-(

Nu kan jeg mærke, at det lysner lidt på arbejdet - den næste uge (t.o.m. 23. december) bliver også travl, men derefter har jeg ferie helt til næste år (dvs. 3. januar ser ud til at blive første arbejdsdag i 2008). Så bliver der tid til familiebesøg, rengøring og vasketøj - og til at gøre nogle af strikkerierne færdig (og måske starte på nogle nye... der er både garn og ideer i rigelige mængder på lager ;-)

Et enkelt færdigt resultat:
Mystic Waters-shawl er afsluttet og vasket - det er et flot mønster, og den entrådede Uruguay-uld er lækkert blød, når overskudsfarven er vasket ud.

Lige nu er strikkestatus denne for det, jeg pt. arbejder på:
(Der er flere påbegyndte arbejder, som må betegnes som "hvilende")

Ampersand-sokker i Regia-garn er foreløbigt blevet til 5 stk. (=2½ par), dvs. der mangler en enkelt sok, før garnet er brugt op.
Inspireret af Liselotte er jeg i gang med en Cobblestone-agtig cardigan. Jeg har selv "opfundet" garnet med en tråd marineblå Netto-bomuld, som jeg fandt lidt for kedelig og mat, og en tynd tråd blåviolet kid mohair. Det får et forbløffende mohairagtigt udseende. Jeg er nået op til ærmegabet med forstykke, ryg og det ene ærme og glæder mig til bærestykket (og til at få trøjen færdig og taget i brug).
Secret of Chrysopolis-sjalet har ligget lidt i skammekrogen, mens jeg har strikket Mystic Waters. Men nu skal det gøres færdigt!
Secret of the Stole er mere end halvfærdigt og lovet væk til svigerinden. Så det skal også afsluttes!
Jeg er startet på et par Paradoxical Mittens i lys grå + sort strømpegarn. Det passer til opskriftens 72 masker.
Der er gjort klar til en cardigan eller sweater i to tråde Uruguay-uld + en tråd Netto-silkegarn - men modellen er jeg i tvivl om - måske en zigzag-model fra Marianne Isager?
Og så ligger der en stak mohair/merino (rester fra et tidligere strikkearbejde), der skal forvandles til en cardigan til svigerinden. Jeg er startet så småt, men det afventer, at jeg bliver helt sikker på modellen.

Når dette er færdigt, står bl.a. følgende på ønskelisten:
Sukkertrøjen af Marianne Isager - nok i en mørk bordeaux silke/uld, der er på lager
En eller anden tynd, mønsterstrikket/flerfarvet sweater - sikkert i blå/grå farver
En tynd cardigan i Isager-uld - der er lys grå og en del andet på lager...

2 kommentarer:

Laila sagde ...

Godt at se at du stadigvæk er med...

Og sä häber jeg at du fär en helt fantastisk ferie!

Laila i Schweiz

Jette sagde ...

Dejlig at høre at du ikke er gået helt under jorden, og du skal da virkelig hygge dig med alt det strikketøj i juleferien, bare rigtig dejligt...