29.7.07

Agnethe og de andre

Der sker lidt på strikkefronten i "sommervejret". Nu skal der gøres ting færdige, og det skrider fremad - eller nedad i strikkekurvene, selv om der er et godt stykke endnu, før jeg når bunden ;-)
Weekendens resultater er bl.a. en færdig Agnethe, som lige nu tørrer efter sit første "bad".
Det er også blevet til et par færdige sokker af resten af garnet fra NHV-gaven. De fik lidt korte skafter, men sådan må det blive, når der strikkes fra tåen og lukkes af, når garnet slipper op.

Jeg er også færdig med clue 4 på Mystery Stole 3 (der er blevet forlænget med en ekstra mønsterdel, som ses mellem de to "livliner").
Mysteriestrikningen er så sjov, at jeg har tilmeldt mig og har strikket prøve til den tyske efterfølger Secret of Chrysopolis. Prøven er lavet i entrådet uld fra Uruguay, men jeg venter på første clue i september, før jeg afgør, om det er dette garn, der skal bruges. Det stammer fra "lageret" og er i en køn, grøn farve, som ikke ses så godt på billedet.

2 kommentarer:

Tina Olsen sagde ...

Sikke en masse du får lavet...
Smukt arbejde må jeg sige;-))
Glæder mig til at se hvordan det "tyske strik" bliver!!

Jette sagde ...

Hvor er Agnethe flot og sikke et stort arbejde med det mønster.